Tests

Brugen af tests indgår i vores kvalitetssystem og medvirker til at skabe tryghed for vores kunder, der får de rigtige medarbejdere.

Som kandidat vil du blive bevidst om dine styrker og svagheder, både fagligt og personligt,
som kan danne grundlag for personlig udvikling.



Manpower anvender test og vurderingsredskaber i forbindelse med rekruttering og udvikling af medarbejdere og ledere. Dette kræver, at vi hele tiden professionaliserer vores vurderingsmetoder og derfor er det helt naturligt for os at bidrage til øget professionalisme i brugen af personvurderingsværktøjer, dels for at højne etiske standarder og dels for at skabe nogle gældende retningslinjer.

Vi er medlem af Videnscenter for professionel personvurdering VPP, som er en non-profit forening, hvis medlemmer er forskellige interessenter inden for personvurdering og som repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. VPPs mission er at sætte standarden for anstændig og professionel personvurdering i erhvervssammenhæng. Gå ind på VVPs hjemmeside www.personvurdering.dk

 

OPQ Personlighedstest 

(Occupational Personality Questionnaire) består af en række erhvervsrettede personlighedstest til brug for såvel udvælgelses- som udviklingssammenhænge. Testene beskriver en persons egenskaber og adfærd i erhvervslivet. Resultatet giver et godt udgangspunkt til et struktureret interview med det formål at få et tydeligt billede af en persons karakteristiske træk.

OPQ er videnskabeligt funderet, hvilket blandt andet betyder, at der findes danske normgrupper samt reliabilitets- og validitetsstudier, som dokumenterer OPQs effektivitet.

 

Thomas International Person Profil Analyse (PPA) 

Giver indsigt i, hvorledes personer agerer på jobbet og besvarer spørgsmål som f.eks. - hvad er personens styrker & begrænsninger. Er der tale om en selvstarter? Hvordan kommunikerer personen? Hvad motiverer?

PPA har modtaget 'Certificate of Registration' fra the British Psychological Society (BPS). Certifikatet bekræfter, at PPA'en møder alle psykometriske krav for at kunne anvendes som et psykologisk værktøj. Thomas har ligeledes været med til at grundlægge the Business Test Publishers Association (BTPA), hvis formål er forbedring af kvaliteten af offentliggjorte analyseværktøjer.

Thomas' Person Profil Analyse sætter mennesker i stand til at være mere opmærksomme på deres arbejdsstil. Kun ved at forbedre selvbevidstheden, har de ansatte værktøjerne til at konsolidere deres arbejdsmæssige styrker og kompensere for deres adfærdsmæssige begrænsninger.

Fordele ved Person Profil Analysen:

  • Hurtig, præcis og kost-effektiv 
  • Tager kun 5-8 minutter at udfylde 
  • Eliminerer behovet for at gætte omkring menneskers adfærd 
  • Øger muligheden for mere effektiv ledelse 

CareerHarmony

Til mange job benytter vi Manpowers egen PC-baserede interaktive CareerHarmony-test. Det er en modulbaseret testpakke, som tilpasses forskellige stillinger og tester på f.eks. jobsimuleringer, færdigheder og sociale evner. CareerHarmony kan også købes af vores kunder.

Linguaskill TM

Linguaskill TM er en unik interadaptiv sprogtest (engelsk, tysk, fransk og spansk), der tilpasser sværhedsgraden ud fra kandidatens svar. Testen er tilpasset ALTE (Association of Language Testers in Europe), hvilket gør den direkte sammenlignelig med andre betydelige sprogteste i Europa, og den dokumenterer, at medarbejderne matcher det niveau, som kunden efterspørger.

Direct Assessment for Contact Center TM

Et modulbaseret og fleksibelt testværktøj, som måler den nødvendige kernekompetence i et callcenter og forudsiger, i hvilket grad en kandidat vil lykkes med arbejdet. Testen skræddersyes til den enkelte kundes behov og ønsker. Ved brug af testen reduceres virksomhedens behov for oplæring. Samtidig øges produktiviteten.