Pelican Selfstorage søger endnu én: Vil du være Christians nye kollega?

Pelican Self Storage søger en Site Assistant Manager til deres anlæg i Rødovre med opstart den 1. juli 2018. Mød Christian som er Senior Site Manager hos en af Pelican’s anlæg i Københavnsområdet. Christian er 26 år gammel og startede sin rejse hos Pelican Self Storage i 2013 som Site Assistent Manager. Han er i dag Senior Site Manager, hvor han udover den daglige drift af sitet, også hjælper med ansættelse og oplæring af nye kollegaer. Hos Pelican Self Storage er de eksperter i at finde ud af, hvad netop DU er god til, bygge videre på det og udvikle dig sammen med forretningen. Christian fortæller her om sin hverdag, hans udfordringer og ikke mindst hvorfor han mener, at PASSION og ANSVARLIGHED er to af de vigtigste punkter i jobbet.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region
Arbejdsområde: 
Salg og Marketing
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Christian:"Arbejdsdagen starter kl. 9.30, og fra vi møder til vi går hjem kl. 18, har vi har udelukkende haft kunden i fokus. Vi starter med at kontakte alle nye og potentielle kunder, som har henvendt sig til os. Dernæst diverse opgaver der vedrører vores eksisterende kunder samt løbende at holde sitet præsentabelt. Der er desuden en del administrative opgaver der skal løses, samtidigt med at der kommer nye kunder ind ad døren, som skal serviceres. Det er mit job at finde den helt rigtige løsning for kunden. Hos Pelican Self Storage køber kunderne ikke blot et opbevaringsrum. De køber en oplevelse og tilliden til at vi passer rigtig godt på deres ting.” siger Christian smilende mens han samler en af Pelicans opbevaringskasser.

Hvad er det bedste ved at arbejde hos Pelican og hvornår har du en rigtig sjov og god hverdag?
Christian fortæller uden at tøve ”Helt klart den frihed og ansvar du har – du er ligesom herre i eget hus. Man er to på de forskellige sites og det sammenspil man har med sin kollega og den respons man får fra kunderne, når de er glade og/eller laver en god anmeldelse på fx Trustpilot er fantastisk. Man føler virkelig at sitet er ens eget. Derudover er det fantastisk at man selv kan sætte sit præg på opgaverne og forme hverdagen” Christian lukker gitteret ned på et endnu ikke udlejet opbevaringsrum, låser det af og tilføjer: ”Og så er den allerbedste og sjoveste arbejdsdag en dag hvor vi får lejet en masse kvadratmeter ud til vores kunder, som har et behov, og at vi har fundet en super god løsning til dem. I bund og grund er en rigtig god dag en dag hvor både vores kunder og Pelican vinder - og det sker heldigvis ofte, hvis jeg selv skal sige det.”

Hvilke kvalifikationer skal man have for at søge job hos Pelican, og er et job hos Pelican for alle?
Christian:”Du skal være udadvendt og have en rigtig god tilgang til at håndtere mange forskellige typer mennesker. Derudover er det vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og er nysgerrig efter konstant at blive bedre. Mht. uddannelse kan det fx være en uddannelse inden for salg og service, eller fra detailbranchen. Det er vigtigt at man kan kombinere det salgsmæssige med det personlige og herigennem skabe relationer. Du skal udover det have flair for IT og administration. Du skal være en selvstarter, og det er rigtig vigtigt at du kan motivere dig selv, da du af og til vil stå alene, hvor du har ansvaret for sitet og dagens mange opgaver bliver gjort. Af natur skal du være nysgerrig og omstillingsparat - og så skal du altid brænde igennem, når den næste kunde kommer ind igennem døren. Kan du ikke det, så er jobbet i Pelican ikke det rigtige for dig” siger Christian og afslutter spørgsmålet med at fortælle, at alle som arbejder hos Pelican er ildsjæle, der er stolte af deres arbejde.

Hvad gør Pelican aktivt for at du trives og har en motiverende hverdag?
Christian:”Pelican gør rigtig meget for den enkelte medarbejder hvad angår motivation og fastholdelse. Alle har noget de er den bedste til. Er du fx verdensmester til at sælge, så er det en kompetence som Pelican hjælper med at udnytte bl.a. at lære fra sig til sine kollegaer. Man samler det bedste fra alle medarbejdere og deler den viden. Det giver os nogle virkelig dygtige ansatte med mange kompetencer. Og så er der selvfølgelig alt det sociale. Vi har arrangementer 2-4 gange om året og af og til en konkurrence – men dem skal min kommende kollega have til gode at høre om 😊”.

Lyder denne stilling som noget for dig? Så søg allerede nu, da vi løbende kalder til samtale.
Der er tale om en fastansættelse med arbejdstid på 37 timer pr. uge i tidsrummet kl. 9.30-18.00 på hverdage og kl. 9.30-14.00 hver anden weekend.
Der tilbydes fast grundløn samt god bonusordning.


Registrér dit cv på www.manpower.dk og søg Job ID 1172427.