Digital forretningsudvikler til Codan

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
IT, Call Center, Salg og Marketing, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Du omsætter din indsigt og kompetencer til konkret udbytte for kunderne

Som Codans nye Product Owner er du først og fremmest drevet af at skabe det mest kundevenlige digitale selvbetjeningsunivers. Du forstår at skabe den fornødne indsigt i kundernes digitale behov og adfærd og herefter omsætte det til konkrete handlinger over for kunderne. Du formår at holde fast i et koncept og implementere det i tæt samarbejde med dine kollegaer fra marketing, IT og vores andre afdelinger med kundekontakt. Teamet har et ambitiøst mål om at fordoble kundernes anvendelse af de digitale selvbetjeningsmuligheder i løbet af ganske få år. Du ved, at du er en succes, når kunderne foretrækker at gøre tingene selv. Samtidig bidrager du entusiastisk til processen med at indføre agile arbejdsgange og SCRUM i teamet. Udover det, vil dine arbejdsopgaver omfatte at:

- Analysere eksisterende kunderejser
- Optimere eksisterende og udvikle nye digitale selvbetjeningsløsninger til kunderne
- Tilsikre at vores løsninger til stadighed opleves relevante og løbende tilrettes så de passer til kundernes anvendelse af teknologiske muligheder
- Udarbejde løsningsbeskrivelser, fx i form af user stories
- Definere mål og forventninger til de enkelte tiltag, og optimerer løsningen indtil du når målet
- Sikre implementeringen over for vores kunder, og sikre at kunderne har indsigt og forståelse for de løsninger du lancerer over for dem
- Løbende sætte nye ambitiøse mål for vores digitale kundeservice og medvirke til at definere vores on-line tilstedeværelse.

Udadvendt digital forretningsudvikler med flair for den værdiskabende kundeoplevelse

Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau i krydsfeltet mellem forretning og it. Den har du kombineret med minimum 2-3 års erfaring fra en virksomhed, hvor de digitale platforme har været afgørende for forretningen. Her har du fået direkte erfaring med digital kundeinteraktion, bevist at du forstår at gøre komplekse forhold simple og lettilgængelige. Du bevæger dig ubesværet i krydsfeltet mellem kunder, softwareudviklere, produktudviklere og marketing, og har erfaring med:

- Konceptudvikling til primært mobil og web
- Service design tankegangen, og har arbejdet med at skabe og optimere on-line kunderejser
- Sammenstille data indsigt med øvrig kundeviden til at skabe hypoteser for at afhjælpe kundens reelle behov
- Arbejde i tæt samspil med softwareudviklere, og afstemme løsningen ud fra det muliges kunst
- Arbejde på en agil måde og hvor fx ”Google Venture 5 day” mindsettet ikke er fremmed for dig

Som person er du udadvendt, proaktiv og energisk, og du er god til at skabe relationer og til at inspirere dine kollegaer til at prøve nye ting af. Du er fagligt nysgerrig og opsøger ny viden og nye kompetencer. Samtidig forstår du at ”din kanal” ikke kan fungere alene, men skal spille sammen med vores andre eksisterende kunde touch points. Du arbejder utrætteligt for at komme helt i mål med dine tiltag.


Du bliver en central spiller på vores agile digitale team

Som vores nye Product Owner for selvbetjeningsløsninger spiller du en central rolle i vores online afdeling, som har ansvaret for koncernens digitale interaktion med kunderne. Digitalisering er ét centralt element i Codans strateg. Vi afprøver løbende nye og spændende muligheder, fx automatiseret personalisering af vores hjemmeside.


Ansøgning og kontakt

Codan samarbejder med ManpowerGroup omkring rekruttering. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Senior Recruitment Advisor Julie Holme Kristensen på +45 2778 0164. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt. Da vi indkalder til samtaler løbende, er det vigtigt, at du sender din ansøgning snarest og senest den 21/6-2018.

Søg via dette link: