Property Underwriter - Commercial UW til Codan

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Økonomi og regnskab, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
UW Property

Afdelingen UW Property er en del af Commercial UW. Vi arbejder med risikovurdering og underwriting af tilbud til nye og eksisterende kunder, og har et faglig ansvar for at sikre lønsomhed for de kunder og aftaler vi indtegner. Vi er i dag et team på 12 medarbejdere som arbejder med Property forsikringer indenfor erhvervsområdet.

Vi har et godt arbejdsklima, hvor godt humør og samarbejde er vigtigt. Vi har travlt, og arbejder sammen som et team, der tager ansvar både for hinanden og vores opgaver. Vi har både fokus på et højt serviceniveau overfor kunder og kolleger og på at sikre lønsom vækst. Vi arbejder for at skabe værdi for vores kunder.


Stillingen

Til UW Property søger vi en Underwriter, der brænder for at gøre en forskel inden for Property området.

De primære opgaver som Property Underwriter er:

•Vurdere risiko ved indtegnelse af nye kunder, herunder gruppeaftaler, faciliteter mv.
•Skræddersy tilbud og fornyelsesoplæg med dækninger og betingelser
•Beregning af præmie for den enkelte kunde og aftale
•Deltage i kunde- og forhandlingsmøder med mæglere og assurandører
•Lønsomhedsansvar for egen kundeportefølje

Det er vigtigt, at kundefokus står øverst på din agenda og at du brænder for at arbejde sammen med kollegerne i salgskanalerne. Du vil være i daglig kontakt med kollegerne i Direkte salg, Mægler og Back Office for at sikre en hurtig og smidig løsning af opgaverne.


Din profil

Det er en forudsætning, at du har en solid forsikringsteknisk baggrund indenfor Propertyforsikringer. Underwriting af Property forsikringer for større virksomheder vil blive dit primære ansvarsområde.

•Din baggrund er formentlig Underwriter med 5-10 års erfaring inden for Propertyområdet.
•Du har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt, og du kan formulere dig på et sprog der både er kundevenligt og forsikringsteknisk korrekt.
•Du har god forståelse for tal og forsikringsøkonomi og kan i detaljer gøre rede for sammenhængen mellem pris og risiko.
•Du har et stærkt drive og kan lide at have med andre mennesker at gøre og trives med at tale med vores kunder og kolleger i salgsafdelingerne
•Du arbejder selvstændigt og struktureret, og tager ansvar for at levere den bedste service til kunderne hver gang. Du støtter op om udviklingen af produkter og processer, så Codan konsekvent er et skridt foran konkurrenterne. Dette indebærer, at du kontinuerligt udfordrer processer, forretningsgange mv.
•Du føler ejerskab for din kundeportefølje og er en værdiskabende samarbejdspartner for salget
•Du ønsker at være en del af den kundeoplevelse vi i Codan sætter en ære i at give vores kunder


Vi tilbyder

•Et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor du selv er med til at præge teamets udvikling
•Et arbejde i et højt fagligt miljø
•God mulighed for faglig udvikling, lokalt og internationalt i RSA koncernen
•Konkurrencedygtige betingelser


Ansøgningsdetaljer

Codan samarbejder med ManpowerGroup om rekrutering.
Kontakt leder af UW Property, Helle Kirkegaard på telefon +45 30 37 76 51frem til den 28 juli, eller til Recruiter Julie Holme Kristensen på telefon +45 27 78 01 64 efter den 31 juli, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan ansøge ved at sende dit CV og motiveret ansøgning senest d. 13 august 2017 Da vi indkalder kandidater til samtale løbende, er det vigtigt, at du sender din ansøgning snarest.


Søg via dette link:

http://codan.teamtailor.com/jobs/42511-property-underwriter-commercial-uw?promotion=14190-trackable-share-link-experis-dk



Ansøgningsfrist
2017-08-13