Kørende sælger af tekniske snedkermaskiner

ManpowerGroup arbejder på at finde den rigtige løsning baseret på det menneskelige potentiale og virksomhedens ambitioner. Det er sådan, vi skaber Innovative Workforce Solutions. ManpowerGroup hjælper både små og store virksomheder i mange forskellige brancher under fire brands: Experis, Manpower, ManpowerGroup Solutions og Right Management. Vi er i over 80 lande verden over og gennem global indsigt og lokal ekspertise hjælper vi vores kunder med at få succes.

Arbejdssted: 
Sjælland
Arbejdsområde: 
Salg og Marketing, Teknik
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Brænder du for at sælge, og har du styr på salgsprocessen? Er du drevet af godt håndværk? Har du vindermentalitet og bliver du drevet af at skabe resultater? Så du er måske Felder Gruppes nye kørende sælger.

Jobbet

På vegne af Felder Gruppe søger vi en faglig dygtig og entusiastisk medarbejder til at sælge tekniske snedkermaskiner.

Felder Gruppe er en østrigsk producent af maskiner til træbearbejdning til snedker-industrien. I mere end 60 år har virksomheden udviklet, produceret og markedsført højkvalitetsmaskiner. Felder Gruppe har befundet sig på det danske marked i 10 år, og markedet er i rivende udvikling.

Med en bred produktportefølje, vil du få ansvaret for salg af maskiner til det Sjællandske marked – primært København og Nordsjælland. Dit ansvar er at sikre et øget salg samt opsøge og opbygge langsigtede relationer med nye og eksisterende kunder.

Jobbet indebærer kvalificering af kunder, mødebooking og kundebesøg med tilbud og forhandling.

Det danske showroom er placeret i Rødekro, Sønderjylland.

Det er en forudsætning for jobbet, at du har kørekort, at du er indstillet på at have daglig rejseaktivitet og at du trives med hjemmekontor.

Din profil
  • Du har erfaring med opsøgende og relationsbaseret salg, er vant til kundedialogen og har viden om de forskellige faser i salgsprocessen

  • En håndværksfaglig eller teknisk baggrund, fx tømrer eller snedker kan være en fordel

  • Du har lyst til at sælge komplekse maskiner, og har en naturlig interesse inden for dette. Det er vigtigt at du har en ægte interesse i at tilegne dig viden om de forskellige maskiner

  • Du formulerer dig flydende på dansk og engelsk. Tysk er en fordel, men ikke et krav

  • Du er selvkørende og selvmotiverende. Du har vindermentalitet og tænder på at skabe resultater

  • Du er udadvendt, en dygtig kommunikator og en god relationsskaber

  • Du har selvdisciplin og er god til at planlægge din arbejdsdag. Ugentligt kan du forvente 2 arbejdsdage på hjemmekontor og 3 dage på med besøg hos kunder

  • Udover ugentligt at besøge og opsøge kunder, er du villig til rejseaktivitet til Felder Gruppes showroom i Rødekro hver anden uge, hvor du vil sparre og samarbejde med 2 andre salgsrepræsentanter

  • Du er IT-habil og har gerne erfaring med CRM-systemer.

Vigtigst af alt, så brænder du for at sælge og ønsker at udbygge dit netværk.

Felder Gruppe tilbyder
  • En spændende hverdag med en stor kontaktflade

  • Masser af udfordringer og gode udviklingsmuligheder i en global virksomhed fagligt såvel som personligt

  • 3 ugers oplæringsforløb i Østrig, hvor du vil lære om produkterne, konceptet og virksomheden

  • Løn efter kvalifikationer, kvartalsbonus, pension samt bilordning

  • Opstart hurtigst muligt.

Er stillingen noget for dig?

Opret en profil og registrér dit CV og ansøgning i et samlet dokument.

BEMÆRK AT CV OG ANSØGNING SKAL VÆRE PÅ ENGELSK!

Søg job-ID: 1152363

Ansøg hurtigst muligt på www.manpower.dk

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Nina Bjærge på telefon 2788 5268.

Send din ansøgning hurtigst - vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist
2018-01-22