Operational Manager til Codan kundecenter

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.200 medarbejdere i Skandinavien og ca. 1.300 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser og udnytte alle muligheder til nysalg og opsalg, og vil du være med til at udvikle Codans Kundecenter til ’best in class’, så er dette måske noget for dig.

Vi søger en erfaren og ambitiøs daglig leder til Codans Kundecenter i København, der motiveres af at have fokus på løbende forbedringer og daglig opfølgning på mål og resultater. Du bliver ansvarlig for den daglige drift af 4 teams i Codans kundecenter i København.

Stillingen
Som Operational Manager har du ansvaret for driften og udviklingen af Codans Kundecenter i Personal Lines, det består af to kundeserviceteams, et outbound team og et redningsteam.

Kundecentret består af ca. 60 medarbejdere.

Arbejdet er primært i dagtimerne, men du må forvente enkelte aftendage da outbound arbejder fra kl. 15 – 20 (mandag – torsdag). Stillingen er placeret i København og du kommer til at referere til salgsdirektør Helle Kjærgaard.

Ansvar og arbejdsopgaver
Vi har i kundecenteret høje ambitioner for salg og kundeservice, og det bliver dit ansvar sammen med teamlederne at sikre, at vi når vores ambitiøse mål. Det skal du gøre gennem fokus på daglig drift, opfølgning, salgsaktiviteter, salgstræning, coaching, løbende forbedringer mv.

Herunder er dit ansvar:

- Daglig opfølgning på salgsmål og kundetilfredshedsmålsætninger
- Den daglige opfølgning på telefoner og bemanding
- At sikre konstant fokus på resultater og effektivitet
- At sikre at vi håndterer kunder effektivt og med god kundetilfredshed
- At supportere og udvikle de fire teamleder så de er klædt på til hverdagens udfordringer
- Daglige driftsmøder og – opfølgning, inkl. performancevurdering

Din profil
Du har erfaring med salg og service fra en lignende funktion, og du har bevist, at du kan skabe gode resultater. Du er vant til at træne og motivere såvel ledere som medarbejdere og trives med en til tider hektisk hverdag.

Du brænder for salg, den daglige drift og ønsker at skabe løbende forbedringer, og motiveres af at levere resultater på daglig basis. Du er ambitiøs på egne og medarbejderes vegne og ønsker hele tiden at optimere vores forretning til fordel for vores kunder.

Derudover:

- Er performance management en naturlig del af måden du arbejder på
- Er du en empatisk og energisk leder, der formår at skabe engagement i en organisation.
- Arbejder du systematisk og målrettet – og har styr på din forretning
- Er du resultatorienteret, analytisk og god til at gribe idéer og få dem konkretiseret

Vi tilbyder
Du bliver del af et lederteam, som har høje ambitioner og mål. Samtidigt er det vigtigt for os at vi og vores medarbejdere trives - og vi formår at involvere og engagere medarbejderne i hverdagen.

Som lederteam har vi stort frirum til at træffe beslutninger, igangsætte initiativer og har en kultur med plads til at prøve nye muligheder.

Søg jobbet
Codan samarbejder med Experis, ManpowerGroup omkring rekruttering. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Recruitment Consultant Eva Nestler Jensen, tlf. +45 45 90 28 00.

Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt. Da vi indkalder til samtaler løbende, er det vigtigt, at du sender din ansøgning snarest.

Søg via dette link:

http://codan.teamtailor.com/jobs/29080-operational-manager-til-codan-kundecenter?promotion=6984-trackable-share-link-experis