Bliv skadebehandler i Codan Erhvervsansvar & Retshjælp

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Insurance, Legal
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Selvstændig, effektiv og serviceminded sagsbehandler med empati

I Erhvervsansvar & Retshjælp er det vores mål at sikre vores kunder en venlig og effektiv behandling af skader. Til at opfylde denne målsætning søger vi en effektiv, fleksibel og serviceminded kollega til behandling af skader på primært erhvervs- og produktansvarsforsikringer.

Du skal kunne håndtere til tider vanskelige juridiske og faktuelle omstændigheder og omsætte disse til forståeligt dansk i skrift eller tale samtidig med, at du er empatisk og forstående ved direkte kontakt med kunder og skadelidte.

Eksternt vil du have løbende kontakt til kunder, skaderamte, og mæglere. Internt vil du arbejde tæt sammen med dine kolleger i afdelingen, samt andre interessenter, såsom advokater, taksatorer, assurandører - så kontaktfladen vil være bred.

Dine hovedopgaver vil være selvstændig sagsbehandling af erhvervs- og produktansvarsskader.

Arbejdsopgaverne består fortrinsvis i:

- Skadeadministration
- Telefonbetjening af kunder, advokater og skadesramte
- Oplysning og udredning af faktiske omstændigheder
- Vurdering af hændelsesforløb, bilag og erstatningskrav


Forhandlingsvant og handlekraftig skadebehandler med et smil i stemmen

I kraft af dit faglige niveau forventer vi, at du vil kunne håndtere mange forskellige problemstillinger i hverdagen. Du skal derfor være en forhandlingsvant og handlekraftig skadebehandler, der hurtigt kan skaffe dig overblik over en sag og træffe den rigtige beslutning. Vi forventer, at du er god til at arbejde selvstændigt, og at du samtidig føler en stor ansvarlighed for, at dine opgaver bliver løst tilfredsstillende.

Du kan evt. have niveau 4 eller 5 fra Forsikringsakademiet, alternativt kan du være nyuddannet jurist med et par års erfaring gerne indenfor skade/erhvervsansvar.

Du ser en udfordring i - indenfor lovgivningens og forsikringsaftalens rammer - at finde den rigtige løsning, så kunden kan drive sin virksomhed videre med mindst mulig effekt af en skade. Samtidig er det vigtigt, at du kan formidle såvel dækningstilsagn som afslag og holde fast i den rigtige afgørelse. Altid med professionalisme og et smil i stemmen.

Derudover så forventer vi at du er engageret og har analytisk sans. Du skal kunne træffe en beslutning, når du har det fulde oplysningsgrundlag og arbejde struktureret. Du behersker evnen til at holde mange bolde i luften, er god til at formidle og kan smile i telefonen.

Som person har du et lyst og positivt livssyn samt gode samarbejdsevner. Du har humoristisk sans krydret med en masse god energi og gå-på-mod. Du har selvfølgelig stor lyst til at arbejde med vores kunder når de har haft en skade og trives med en travl hverdag.

Det er afgørende, at du brænder for at yde fremragende service til vores kunder.


Vi glæder os til at byde dig velkommen

Du vil blive en del af et velfungerende og humoristisk team i Erhvervsansvar & Retshjælp og du får 6 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder for at yde den bedst mulige service til vores kunder. Vi har det godt med hinanden, og er alle stærkt fokuserede på at levere et solidt stykke håndværk. Du vil få en travl og udfordrende hverdag, hvor der er fokus på både faglig og personlig udvikling.


Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du starter processen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst på siden. Codan samarbejder med Manpower omkring rekruttering. Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Senior Recruiter Julie Holme Kristensen på tlf. 2778 0164. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via dette link:

https://codan.teamtailor.com/jobs/96864-bliv-skadebehandler-i-codan-erhvervsansvar-retshjaelp?promotion=45001-trackable-share-link-manpower-experis

...
Ansøgningsfrist
2018-06-22