Sælgende forsikringsrådgivere til Codan søges

Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med ca. 17 millioner kunder og 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook www.facebook.com/codanforsikring eller LinkedIn www.linkedin.com/company/codan-forsikring

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Call Center, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Vores kunder køber ikke kun forsikringsprodukter – de køber også en personlig service!

Vi søger nye kollegaer, som både kan levere forsikringsbranchens bedste kundeoplevelse og som samtidig er dygtige sælgere, med start 1. august.

Vil du udvikles sammen med os? Har du evnen til at sælge og yde den bedste service? Velkommen til en virksomhed, der værdsætter dine individuelle evner!


Jobbet

Du sætter dig ind i kundernes behov og sørger for, at de har præcis de forsikringer, de har brug for – hverken mere eller mindre.
Du ringer opfølgning på tilbud, du har sendt til kunderne og deltager i øvrige salgsaktiviteter.

Om dig:
  • Du ønsker at give kunden den bedste oplevelse
  • Du brænder for at nå dine salgsmål
  • Du har erfaring med salg og service fra en lignende stilling - enten fra et andet forsikringsselskab, kundecenter eller indenfor den finansielle sektor
  • Du er resultatorienteret og sætter en ære i at levere en god kvalitet i alle dine arbejdsopgaver
  • Du tager selvstændigt ejerskab for dine opgaver og dine mål, samtidig engagerer du dig i teamet, og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig:
  • Et spændende job i et travlt og dynamisk arbejdsmiljø med mange engagerede kollegaer
  • Konkurrencedygtig grundløn og en bonusmodel uden loft samt god pensionsordning
  • En uddannelse på Forsikringsakademiet, hvis du ikke har den i forvejen
  • Mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer gennem uddannelse og sparring med dygtige ledere, coaches og kollegaer
  • Et moderne og professionelt arbejdsmiljø
  • Attraktive personalegoder herunder en sund frokostordning, fitnesscenter, en aktiv sport- og eventforening samt mange sociale aktiviteter
  • Arbejdstiden kan ligge i tidsrummet mandag-fredag kl. 8.00-18.00

Ansøgningsfrist

Vi holder løbende samtaler, og vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt, senest 30. juni 2017.
Codan samarbejder med Experis omkring rekruttering. Har du uddybende spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Eva Nestler på +45 2778 0165. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt.

Søg via dette link:

http://codan.teamtailor.com/jobs/37711-saelgende-forsikringsradgivere-soges?promotion=12602-trackable-share-link-experis-dk




Ansøgningsfrist
2017-06-30