Praktisk runner/koordinator til LEGO legedage – deltid

Arbejdssted: 
Syddanmark
Arbejdsområde: 
Kontor og Administration
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Vikariat
Til nyoprettet stilling, søger vi en medarbejder til varetagelse af diverse praktiske og koordinerende opgaver. Der er tale om et vikariat, som i første omgang løber fra den 1. august til den 31. december, med gode muligheder for forlængelse. Du skal forvente en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 10 timer, som vil variere afhængig af sæson.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blive en del af LEGO Gruppens research afdeling, Global Insights, som bl.a. forestår test af nye LEGO produkter. Blandt andet får grupper af børn mulighed for at afprøve nye produkter. Din overordnede opgave bliver at sørge for gode rammer for disse test, så børn og forældre får en god oplevelse. Testene foregår for det meste i Danmark, men da der også er et panel i UK, vil der også være opgaver som kræver, at man behersker engelsk.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:
  • Booking af lokaler
  • Bestilling af mad, gaver mv.
  • Pakning og udsendelse af LEGO æsker mv.
  • Intern kommunikation med bl.a. designere
  • Kommunikation med forældre i UK
  • Oversættelsesopgaver (dansk til engelsk)

De fleste af dine arbejdsopgaver vil kunne klares hjemmefra (PC og telefon bliver stillet til rådighed). Dog skal du forvente, at der 2-3 gange om måneden er opgaver, der kræver, at du møder ind i Billund.

Hvem er du?
Du kan have flere forskellige indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os en medarbejder som:
  • Trives med praktiske og koordinerende opgaver
  • Arbejder selvstændigt
  • Er udadvendt og smilende
  • Har et godt overblik
  • Har gode IT-kompetencer (primært Office pakken)
  • Er stærk sprogligt, både på dansk og engelsk

Er du vores nye runner/koordinator?
Hos Manpower står vi klar til at modtage din ansøgning og svare på de spørgsmål, du måtte have i forhold til stillingen.

Send dit CV til thomas.fedders@manpower.dk eller registrér på www.manpower.dk og søg job ID 1177037. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Fedders på 70201000 eller mail thomas.fedders@manpower.dk

Manpower er verdens førende virksomhed inden for rekruttering, vikar- og HR-service. Vi har været på det danske marked siden 1963 og vi har kontorer i hele Danmark. Vi tilbyder beskæftigelse og karrieremuligheder til både vikarer og fastansatte medarbejdere. Manpower tilbyder alt fra store samlede bemandingsløsninger til enkeltstående dag-til-dag vikariater samt rekruttering til faste stillinger. Vi løser opgaver inden for flere fagområder og på alle niveauer.

Vi tror på mangfoldighed som en ressource og ønsker, at vores medarbejdere afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordres du til at søge, uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund.