Produktionsmedarbejdere til skiftehold søges til Vestas Manufacturing A/S i Lem

For Vestas Manufacturing A/S i Lem, søger Manpower lige nu produktionsmedarbejdere i vingeproduktionen, til tidsbegrænsede stillinger - med opstart hurtigst muligt

Arbejdssted: 
Ringkøbing-Skjern
Arbejdsområde: 
Industri og Lager
Antal Ledige stillinger: 
10
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Ønskede kvalifikationer
Du er formentlig uddannet maler, tømrer, smed eller har en anden praktisk uddannelse. Du kan også være en erfaren produktionsmedarbejder med fokus på kvalitet og godt håndværk. Du er i god fysisk form, da du skal gå/stå meget i løbet af dagen. Du skal kunne tolke en arbejdsinstruktion/tegning og arbejde efter denne, ligesom det er nødvendigt, at du kan tale, læse og skrive dansk.

Hvis du kan tale Engelsk og har følgende Certifikater: Epoxybevis, Truck og kran C vil det være en fordel.

Du skal som minimum have et epoxybevis eller være villig til at gennemgå et 2 dages epoxykursus inden opstart.

Ønskede egenskaber
Du vil komme til at arbejde i vingeproduktionen, hvor sikkerhed, kvalitet og 5S er i absolut højsæde og det forventes, at du kan leve op til dette. Du skal være omstillingsparat og klar til at modtage nye udfordringer med et smil.

Du kommer til at arbejde i en Lean produktion, hvor der stilles krav om, at du arbejder systematisk og disciplineret. Der arbejdes i mindre teams, hvor der lægges vægt på, at du arbejder teamorienteret samt tager ansvar for dit eget område.

Der arbejdes skiftehold med skift hver anden uge, men det er vigtigt at du er fleksibel i.f.t. arbejdstiderne som er:

Daghold mandag til torsdag 06:00 til 12:35 fredag 06:00 til 18:50
Aftenhold mandag til torsdag 12:20 til 21:25

Du skal være indstillet på at arbejde efter Vestas' strenge sikkerhedsregler, som blandt andet betyder at du skal bære sikkerhedsbriller, sikkerhedsdragter og benytte sikkerhedssko.

Vi tilbyder
En stilling hos verdens førende vindmølleproducent, ordnede forhold, kantineordning og løn iht. overenskomst. Tillæg og pension efter gældende regler.

Kontaktperson?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte personalekonsulent Carsten Deleuran eller Karsten Mikkelsen på tlf. 7020 1000.

For at komme i betragtning til en af stillingerne, skal du oprette dig på www.manpower.dk og uploade dit CV og ansøgning i et dokument. Tryk efterfølgende på søg job ID 1147940 . Der vil ligeledes være en test du skal udfylde. Vi indkalder løbende til samtaler, så søg allerede i dag.

Manpower er verdens førende virksomhed inden for rekruttering, vikar- og HR-service. Vi har været på det danske marked siden 1963 og vi har kontorer i hele Danmark. Vi tilbyder beskæftigelse og karrieremuligheder til både vikarer og fastansatte medarbejdere. Vi løser opgaver inden for flere fagområder og på alle niveauer.

Vi tror på mangfoldighed som en ressource og ønsker, at vores medarbejdere afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordres du til at søge, uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund.



Ansøgningsfrist
2017-12-22