Deltidsjob Århus, Erhvervsbooker på Codan

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Midtjylland, Århus
Arbejdsområde: 
Call Center, Salg og Marketing, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Fleksibelt deltidsjob i Århus

Med et fleksibelt, godt betalt deltidsjob får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og på sigt få flere muligheder internt i et af Danmarks største forsikringsselskaber.
På vores kontor, centralt beliggende i Århus N, kan du få styrket dine evner indenfor salg & kommunikation igennem en intern opbygget salgsuddannelse med medlyt og løbende coaching.
Din arbejdsopgave bliver at booke mødeaftaler til vores erhvervsassurandører, der betjener mindre erhvervsdrivende virksomheder med op til 9 ansatte. Dette foregår udelukkende via opsøgende salg over telefonen.


30 engagerede kollegaer er klar til at byde dig velkommen

Resten af vores team befinder sig i København og består af 30 individer med meget forskellige baggrunde i alderen 21-73 år. Du kommer til at være den første person i teamet med tilstedeværelse i Århus, hvor vi i forvejen har en række erhvervsassurandører tilknyttet.
Da resten af teamet befinder sig i København, er det afgørende, at du formår at arbejde selvstændigt og målrettet, samt forstår at følge op på den portefølje du kommer til at opbygge.

- Vi arbejder kl. 10-15, mandag-fredag
- Fleksibel tilmelding da man aftaler 2 uger af gangen
- 2 ugentlige vagter er påkrævet (arbejdstid er - 8 timer om ugen, set ud fra et gennemsnit)
- God kantineordning


Du har drive og talegaver, som Codan ikke kan være foruden

For at blive en del af teamet skal du være motiveret, ambitiøs og en evig optimist. Du trives med en udadvendt rolle, hvor du selv tager kontakt til mange forskellige personer. Jobbet kan til tider være udfordrende, så det er vigtigt, at du har gå-på-mod og kan bibeholde et positivt mindset gennem arbejdsdagen.

Din baggrund samt uddannelse er ikke afgørende, hvis du kommer med gå-på-modet og en tiltro til egne evner, så sørger vi for at give dig værktøjerne til at nå i mål.

Ren straffeattest påkrævet.


Er du klar til at få foden indenfor hos Codan, så glæder vi os til at få din ansøgning hurtigst muligt, senest 29. Marts.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Emil Hjortflod på Tel: 2289 7736 eller på mail: QHE@codan.dk.


Søg via dette link:

https://codan.teamtailor.com/jobs/83814-deltidsjob-arhus-erhvervsbooker?promotion=34262-trackable-share-link-experis