Verification Manager & Systemspecialist til Codan

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
IT, Finance, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Afdelingen Business Systems Management er en del af Operations & Processes. Vi arbejder med forretningsudvikling af nye systemer og understøttelse af fejlhåndteringsprocessen på en bred vifte af forsikringssystemer på tværs af alle produkter og processer. Vi er indgangsvinklen til vores IT-afdeling, og har hele vores forretning som kunder.

Vi har et godt arbejdsklima, hvor godt humør og samarbejde er vigtigt. Er du åben for nye udfordringer, har sans for tekniske detaljer og evner til at vurdere disse i perspektiv? Så er det dig vi søger!


Stillingen

Til Business Systems Management søger vi en Verification Manager, der skal arbejde med at udvikle vores IT-systemer sammen med vores interne kunder, du skal agere SPOC i forhold til vores IT-afdeling i forhold til validering af fejl og prioritering af disse.

Dine primære opgaver i afdelingen vil være:

•Ansvarlig for fejlrapportering og monitorering. Herunder statusrapportering til organisationen
•Digitalisering og automatisering af forretningsprocesser
•Effektiv understøttelse af salgs- og serviceprocesser
•Analyse, design og test af procesmæssige regler og valideringer
•Analyse, design og test af interfaces til andre interne og eksterne systemer
•Sikre at processer lever op til den gældende lovgivning
•Supportere og deltage i test af systemændringer

Det er vigtigt, at kvalitet og fokus på kunden i centrum, står øverst på din agenda og at du brænder for at arbejde sammen med kollegerne i hele forretningen. Du vil være bindeleddet i dagligdagen imellem kollegerne i Salg, Skade, UW, Back Office og IT, for at sikre en hurtig og smidig løsning af opgaverne.


Din profil

Du trives med en travl hverdag og med mange forskelligartede opgaver. Du har en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til dit arbejde, og du er god til at arbejde og drive opgaver selvstændigt, herunder tage ansvar på dele af projekter og træffe beslutninger f.eks. i designarbejdet hvor der skal godkendes løsninger, på baggrund af et forudgående analysearbejde. Du er serviceminded i din tilgang med dine kolleger og sætter en ære i at levere gode løsninger til dem.

•Du har en solid indsigt i forsikringsverdenen, meget gerne med en dyb indsigt på motorområdet.
•Din baggrund kan være IT Business Analyst, produktudvikler, underwriter, skadebehandler eller lignende. Det væsentlige er, at du har god forståelse for forsikringsprocesser, men samtidigt har flair for effektivisering og systemkrav.
•Det er endvidere en forudsætning, at du evner at kommunikere komplicerede processer på en let forståelig måde, samt skriftligt og mundtligt på engelsk.
•Du er vant til at arbejde med Office-pakken og vil kunne administrere og strukturere store datamængder i disse værktøjer.
•Du kender TIA som kernesystem og har arbejdet eller arbejder i dag med systemet.
•Du arbejder meget struktureret, og tager ansvar for at levere den bedste service til kunderne hver gang. Du støtter op om udviklingen af produkter og processer, så Codan konsekvent er et skridt foran konkurrenterne. Dette indebærer, at du kontinuerligt udfordrer processer, forretningsgange mv.


Ansøgningsdetaljer

Codan samarbejder med ManpowerGroup omkring rekruttering. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Senior Recruiter Julie Holme Kristensen på telefon 2778 0164, har du spørgsmål til stilling indhold, kan du kontakte Peter Hansen på telefon 3037 8151. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt. Da vi indkalder til samtaler løbende, er det vigtigt, at du sender din ansøgning snarest, senest d. 27. oktober 2017.

Søg via dette link:


https://codan.teamtailor.com/jobs/57852-verification-manager-systemspecialist?promotion=20446-trackable-share-link-experis-dk
...
Ansøgningsfrist
2017-10-27