Vi er kræsne og vil derfor kun have de allerbedste erhvervsassurandører!

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Midtjylland, Herning
Arbejdsområde: 
Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Lige nu er der en helt enestående mulighed for at blive kollega med nogle af de bedste erhvervsassurandører i branchen! Vi søger en kollega med arbejdsområde på Fyn, samt i Syd- og Midtjylland med kontor i Herning.

Stillingen:

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi spiller hinanden gode. Vi er 11 dygtige og resultatorienterede erhvervsassurandører i Herning og Odense. Som erhvervsassurandør er du selv ansvarlig for din egen forretning i segmentet midsize erhverv fra 10-100 medarbejdere. Du vil skulle arbejde tæt sammen med vores samarbejdspartnere, hvor vi er ved at opbygge et tæt samarbejde med flere banker. Typisk vil du på sigt være tre dage om ugen i forskellige bankfilialer og 2 dage om ugen på kontoret i Herning. Du arbejder målrettet og ihærdigt på at give dine egne og bankens kunder den bedst mulige service. Samtidig ved du hvad der rører sig i markedet, du har et godt netværk og du har stor fokus på at få nye, gode kunder til Codan.

Codan gennemgår i disse år en stor forandring, og vi har en vision om, at blive det forsikringsselskab, som kunderne har størst tillid til. Hos os er det vigtigt at vores assurandører deler, forstår og værdsætter vores værdier. Vi er nysgerrige og forsøger hele tiden at finde en måde hvorpå vi sammen kan gøre det bedre. Vi holder hvad vi lover og tilstræber konstant at kunderne er tilfredse. Der skal være plads til at alle på holdet bidrager til at skabe den helt rigtige kultur. Vi vil skabe resultater og nå målene – samtidig med at vi har det sjovt! Vi har det rigtig godt med hinanden og er fuldt dedikeret til opgaven: At udvikle vores forretning. Det går stærkt hver dag og det trives vi rigtig godt med!

Din profil:

Du er allerede assurandør i dag, eller tidligere assurandør – muligvis fra mæglerbranchen.

Det afgørende er at:

- Du er blandt de bedste i din nuværende stilling
- Du har et godt kendskab til erhvervskunder, evner at sætte dig ind i kundens forretning og skabe værdi
- Du kan begå dig på alle niveauer i segmentet 10-100 ansatte
- Du arbejder målrettet og struktureret, har overblik og er god til at tilrettelægge din dagligdag
- Du trives i en travl hverdag fuld af forandring og med fokus på kunden
- Du har et stort personligt drive og motiveres af at levere flotte resultater
- Du forstår vigtigheden i at være faglig kompetent og teamorienteret
- Du fungerer godt i et miljø præget af en stor frihedsgrad og selvstændighed
- Du er en god og hjælpsom kollega, som bidrager til en positiv ånd i et stærkt team

Ansøgning:

Kontakt venligst Salgschef Knud Nisted på + 45 30 37 77 89 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi skal have din ansøgning senest den 26. september 2017

Søg via dette link:

http://codan.teamtailor.com/jobs/47711-vi-er-kraesne-og-vil-derfor-kun-have-de-allerbedste-erhvervsassurandorer?promotion=17539-trackable-share-link-experis