Vi søger erfaren BI-analytiker til Codan

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Økonomi og regnskab, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse

Motiveres du af at sætte retningen for fremtidens Codan-kunder baseret på analyse og formidling af markeds- og porteføljetrends og i tæt dialog med ledelsen?


Da er du højst sandsynligt den analytiske person, der styrker Market Pricing & BI-afdelingens fokus på kunder gennem udvikling og kørsel af ledelsesinformation på Codans portefølje. Det gør du ved i høj grad at bruge dine evner til at udfordre konstruktivt og samarbejde med afdelingens øvrige teams, der har ansvar for data, tekniske priser samt markedsjusteringer. Hvor andre ser forsikring per produktlinje, hjælper du Codan med at forbedre den samlede kundeoplevelse og er således med til at sikre langsigtet profitabel vækst.


Erfaring med ledelsesrapportering og databehandling

En forudsætning for succes i jobbet er en god forretningsforståelse, statistisk kompetence, gode kommunikationsevner og først og fremmest din evne til at omsætte viden til handling.

De primære arbejdsområder er:

•Udvikle og drive ledelsesrapportering og formidle viden til ledelse og øvrige stakeholders
•Udvikle og drive modellering og rapportering af porteføljetrends
•Medvirke i databehandling og i at videreudvikle vores datafundament
•Drive egne forslag til forbedring på en selvstændig og professionel måde
•Holde dig opdateret på nyeste analytiske metoder og værktøjer
•Medvirke i udviklingsprojekter sammen med kolleger fra andre dele af organisationen
•Diverse forretningsdrevne ad hoc -opgaver

Derudover holder du dig opdateret på nyeste markeds-, konkurrent- og kundetrends, fordi du slet ikke kan lade være.


Selvstændig talknuser med sans for klar kommunikation

Som person er du selvstændig og struktureret, og du har gode kommunikative evner. Du kan lide at dykke ned i komplekse problemstillinger og formår at formidle din indsigt. Du har erfaring med risikomæssige analyser og rapportering samt erfaring med at programmere i SAS. Endelig er du stærk i Excel og PowerPoint. Hvis du har erfaring med PowerBI, er det bestemt en fordel.

Sammen med dine kolleger løser du både udviklings- og rutineopgaver og skaber gode og holdbare løsninger. Du er god til at etablere samarbejdsrelationer, både internt i dit team og med de øvrige afdelinger i organisationen. Du er god til engelsk – både skriftligt og mundtligt.
Den ideelle kandidat har en relevant videregående uddannelse som f.eks. Cand.act., Cand.scient. (statistik) eller Cand.scient.oecon. og har minimum 3 års erfaring fra tilsvarende job. Jobbet er baseret i København.


Vi glæder os til at byde dig velkommen

Du bliver en del af Underwriting Danmark, der i alt tæller 46 engagerede medarbejdere. I Market Pricing & BI teamet får du 11 kolleger, der bl.a. er ansvarlige for markedsprissætning, ledelsesinformation og trendanalyser. Vi er et team præget af en høj grad af initiativ og erfaring og vilje til at hjælpe hinanden til at lykkes med vores mål.


Ansøgning

Codan samarbejder med Manpower Group omkring rekruttering. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Recruitment Consultant Lena Breum tlf. 2778 0152 eller sende en mail til lenabreum@manpower.dk. Send din ansøgning og CV senest den 16. november 2017 – men gerne før, da vi løbende indkalder til samtale.

Søg via dette link:

https://codan.teamtailor.com/jobs/60680-vi-soger-erfaren-bi-analytiker?promotion=22232-trackable-share-link-experis-dk