Kundeservicemedarbejder til Fresenius Medical Care Danmark A/S

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region
Arbejdsområde: 
Service, Handel, Butik
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Manpower søger på vegne af Fresenius Medical Care Danmark A/S (FMC - DK) en kundeservicemedarbejder, som skal rapportere til virksomhedens Logistics Operations Manager.

Konkret vil dine arbejdsopgaver være:
  • At yde kundeservice via telefon og mail
  • At håndtere salgsordrer til både hjemmepatienter og sygehuse
  • At pakke / afsende mindre dele og udlånsudstyr til FMC-DK’s kunder
  • At administrere ind- og udgående udlånsudstyr
  • At løse diverse ad hoc opgaver


Du vil dagligt have en bred kontaktflade til sundhedsfagligt personale, hjemmepatienter, samt vores lagerhotel. Derfor er det vigtigt, at du kan sætte dig ind i denne verden, og at du som menneske udviser forståelse, ro og tålmodighed.

Du:
  • Har konkret erfaring med SAP salgs- og leveringsmodul
  • Har gerne kendskab til GDP (God Distributions Praksis)
  • Har solid erfaring med kundeservice
  • Har gode prioriterings- og koordineringsevner
  • Har evne til at holde overblik
  • Har et højt kvalitetsniveau og er meget detaljeorienteret, da du skal håndtere ordrer af varer til livsvigtige behandlingsformer
  • Er omstillingsparat i en hverdag, hvor dine arbejdsopgaver ofte må omprioriteres med kort varsel
  • Har en positiv indstilling til dine arbejdsopgaver og dine kollegaer
  • Er rutineret i at tale og skrive på engelsk


Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og træffe dine egne beslutninger. Du har et højt drive og trives i en dynamisk hverdag. Ikke to dage er ens. FMC-DK har travlt og arbejder med mange deadlines, så du skal kunne holde hovedet koldt og acceptere, at du til tider skal arbejde under pres.

Vi tilbyder

FMC er verdens største udbyder af produkter og serviceydelser til behandling af kronisk og akut nyresvigt samt immunterapi. FMC producerer dialyseudstyr til hospitaler og leverer også til patienter i hjemmebehandling.

FMC-DK er en virksomhed med en flad organisationsstruktur, og der stilles store krav til den enkelte medarbejders selvstændighed. Miljøet er præget af en åben, social og unik kultur, der bidrager til at FMC-DK fastholder sine medarbejdere i meget lang tid.

Du vil få en alsidig og spændende hverdag i en international virksomhed, der giver dig mulighed for at få indflydelse på det, som berører din hverdag. Du får et grundigt introforløb, som blandt andet indebærer produktkendskab og en uges undervisning i Tyskland.
FMC-DK tilbyder en fast fuldtidsstilling med en attraktiv løn + pension, samt forskellige personalegoder.

Tiltrædelse: 1. september 2017 eller snarest muligt.
Arbejdssted: Høje Taastrup

Send din ansøgning allerede i dag - da vi løbende indkalder til samtale.

Registrér dit CV på www.manpower.dk og søg job ID 1124160.

Manpower er verdens førende virksomhed inden for rekruttering, vikar- og HR-service. Vi har været på det danske marked siden 1963 og vi har kontorer i hele Danmark. Vi tilbyder beskæftigelse og karrieremuligheder til både vikarer og fastansatte medarbejdere. Manpower tilbyder alt fra store samlede bemandingsløsninger til enkeltstående dag-til-dag vikariater samt rekruttering til faste stillinger. Vi løser opgaver inden for flere fagområder og på alle niveauer.

Vi tror på mangfoldighed som en ressource og ønsker, at vores medarbejdere afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordres du til at søge, uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund.