Faglig stærk jurist/advokat søges til specialiseret erstatningsansvarsafdeling

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.200 medarbejdere i Skandinavien og ca. 1.300 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Har du et solidt juridisk fundament, og vant til at rådgive og forhandle? Så har Codan en spændende stilling til dig.

Stillingen
Afdelingen for Specialistansvar er placeret i divisionen Jura & Ansvar. I afdelingen beskæftiger vi os primært med komplekse skadesager på professionelt ansvar og erhvervs- og produktansvar.

Som advokat/jurist vil du beskæftige dig med professionelt ansvar, herunder advokatansvar, revisoransvar og bestyrelsesansvar. Du får ansvaret for dine egne sager og drøfter løbende sagens strategi og udvikling med dine kunder. Du er en vigtig sparringpartner - og du forstår at sætte dig ind i din kundens position og forretningsforhold.

Udover behandling af sager yder du intern rådgivning, afholder kundemøder og deltager i ad hoc-projekter og produktudvikling i samarbejde med andre afdelinger i Codan.

Du bliver en del af et velfungerende og humoristisk team, der tæller seks jurister/advokater. Vi har det godt med hinanden, og er alle stærkt fokuserede på at levere et solidt stykke håndværk, hvor personlig kontakt, beslutningskompetence og forretningsforståelse er vigtige nøgleord.

Dine faglige og personlige kompetencer
Vi forestiller os, at du har +5 års erfaring fra et advokatkontor eller et forsikringsselskab, Stillingen forudsætter, at du har solidt kendskab til erstatningsret og erfaring med flere juridiske fagområder, da advokatansvarssagerne vil foregå inden for alle typer af retsområder.

Du har gennemslagskraft og gode forhandlingsevner – og så kan du skabe juridisk holdbare løsninger, der tager udgangspunkt i forretningsmæssige hensyn.

Du er grundig struktureret i din arbejdsmetode og har blik for og lyst til at optimere processer og forretningsgange.

Du formår at håndtere kundens behov i en ofte vanskelig situation, og du bevarer overblikket – også når tempoet er højt.

Du er udadvendt og kan nemt skabe relationer, og du har særdeles gode kommunikationsevner – skriftligt og mundtligt - på både dansk og engelsk.

Ansøgning
Codan samarbejder med Experis omkring rekruttering. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Senior Recruitment Consultant Eva Nestler Jensen, tlf. +45 45 90 28 00. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt. Da vi indkalder til samtaler løbende, er det vigtigt, at du sender din ansøgning snarest.

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt.

Søg via dette link:

http://codan.teamtailor.com/jobs/29939-faglig-staerk-jurist-advokat-soges-til-specialiseret-erstatningsansvarsafdeling?promotion=7321-trackable-share-link-experis

Ansøgningsfrist
2017-06-15