Strategic Relationship Manager til Codan

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 3.300 medarbejdere i Skandinavien og ca. 950 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Arbejdssted: 
Hovedstaden - Capital Region, København - Capital City
Arbejdsområde: 
Økonomi og regnskab, Salg og Marketing, Insurance
Antal Ledige stillinger: 
1
Ansættelsestype: 
Fastansættelse
Bliv Strategic Relationship Manager i Codan
- og vær med til at drive og videreudvikle vores partnerskaber

Er du klar til at løfte ansvaret for vores eksisterende partnerskaber, videreudvikle dem og finde nye? Har du den alsidige profil og solide erfaring der skal til for at håndtere Codans bredeste rolle og største interne netværk? Så er du måske vores nye Strategic Relationship Manager.


Vem är du?
Du plejer og udvikler din partnerskabsportefølje
Som vores nye Strategic Relationship Manager er du ansvarlig for at fastholde og udvikle vores eksisterende partnerskaber og for at finde nye på tværs af Codans produktportefølje. Du får ansvaret for nogle af vores største aftaler og frie hænder til at jagte nye muligheder i markedet – inden for rammerne af Codans overordnede forretningsstrategi. Sammen med dine kollegaer arbejder du også på at udvikle nye distributionsmuligheder og målrettede, nytænkende løsninger, der kan åbne dørene til nye markedspladser, hvor forsikring kan bidrage til at øge loyalitet og indtjeningsmuligheder for os og for vores partnere.

Du får Codans gode navn og hele vores produktportefølje til rådighed, ligesom du trækker på vores store specialistviden på tværs af organisationen. På hver af partnerskaberne i din portefølje er det dig, der ejer projektet fra start til slut. Derfor består dit daglige arbejde af alt fra high-level strategi- og forretningsudvikling til hands-on trouble shooting og masser af jord under neglene.


Erfaren og overbevisende blæksprutte med sultent øje for nye muligheder

Du har en relevant videregående uddannelse, men du har først og fremmest flere års praktisk erfaring med forretningsudvikling og salg af produkter og koncepter, eller med at håndtere og videreudvikle accounts på KAM-niveau. Det er en fordel, hvis du er en dreven forhandler, hvis du har erfaring med at lave og præsentere business cases, eller hvis du tidligere har arbejdet med forsikring.

I dine tidligere job har du opbygget en stærk track-record af værdiskabende samarbejde på tværs af organisationer, og du ved, at det interne salg af dine idéer er lige så vigtigt som det eksterne. Derfor bruger du din gennemslagskraft og dine analytiske og strategiske evner til at skabe entusiasme og fælles fodslag om dine initiativer hos alle dine stakeholders fra call centret til C-suiten. Fordi du er ambitiøs, er dit arbejde altid af højeste kvalitet – og du er heller ikke blind for de muligheder, der ligger i en bred rolle med høj synlighed på tværs af en stor organisation.


Vi glæder os til at byde dig velkommen

Du får din daglige gang i Partnerskabsafdelingen, der har kontorer ved Codanhus på grænsen mellem Frederiksberg og København. Her får du 14 dygtige og ambitiøse kollegaer, hvoraf de seks også er Strategic Relationship Managers, der giver dig fagligt medspil fra første dag og fra øverste hylde. Forsikringsbranchen er i forandring, og vi tror på, at partnerskaber og konceptudvikling bliver den vigtigste driver for fremtidens forretningsmodeller. Vi glæder os til at byde dig velkommen – og til at se, hvad du kan byde ind med.


Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du starter processen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst på siden.

Codan samarbejder med ManpowerGroup på denne opgave. Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Senior Recruiter Julie Holme Kristensen på telefon 2778 0164.
Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt og senest den 19 februar 2018.

Søg via dette link:

https://codan.teamtailor.com/jobs/76120-strategic-relationship-manager?promotion=30802-trackable-share-link-experis


(Vær opmærksom på, at dette job udelukkende kan søges via ovenstående link!)