Vil du være en del af et B2B team, hvor du kommer til at administrere udbud til offentlige virksomheder?
Din primære opgave er at støtte Samsungs Key Account Managers med den daglige forretning, samtidig med at du hjælper forhandlere med spørgsmål og henvendelser vedr. aktuelle udbud.
Hvem søger vi?- Vi søger dig der har erfaring med prissætning og udbud til det offentlige og private virksomheder
- Du arbejder fortroligt i Excel, og er flydende i dansk og engelsk
- Vi ser gerne en person med erfaring fra IT/ elektronik branchen, gerne som salgsassistent eller Account Manager
- Det er et plus hvis du kender til IT kanalen, samt har forståelse for svensk, da du til tider har kontakt med den øvrige nordiske organisation, som sidder i Stockholm
- Som person er du udadvendt og besidder et højt servicegen og imødekommer forskellige opgaver og udfordringer med en positiv indstilling
- Du arbejder struktureret og er omhyggelig i dit arbejde, og ikke mindst har øje for detaljer
- Du trives i rollen som assistent, og kan prioritere dine opgaver så at alle bolde i luften ikke falder ned samtidigt
Du tilbydes:
Du kommer til at sidde in house i Samsungs danske Business 2 Business afdeling i lyse og dejlige lokaler placeret i Sydhavnen, København.
Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder med opstart i september 2012.
Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt personalegoder så som mobiltelefon og notebook.
Da vi løbende indkalder til samtale, må du gerne sende dit CV samt en motiveret ansøgning hurtigst mulig.
Kontaktperson:
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Personalekonsulent Lisa Mørk Vallander på tlf: 7020 1000.
Send din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder til samtale! Registrér dit CV på www.manpower.dk og søg job ID 842062.
Manpower er verdens førende virksomhed inden for rekruttering, vikar- og HR-service. Vi har været på det danske marked siden 1962 og vi har kontorer i hele Danmark. Vi tilbyder beskæftigelse og karrieremuligheder til både vikarer og fastansatte medarbejdere. Manpower tilbyder alt fra store samlede bemandingsløsninger til enkeltstående dag-til-dag vikariater samt rekruttering til faste stillinger. Vi løser opgaver inden for flere fagområder og på alle niveauer.
Vi tror på mangfoldighed som en ressource og ønsker, at vores medarbejdere afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordres du til at søge, uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund.
|